Til sølvbrudeparret.
Kære Svend & Inge Lise.
Sidste gang i inviterede til party
der kom vi med et indslag, der var lidt uartig.
Ja nogen syntes måske, det oven i købet var lidt grov
vi tror nok at Inge-Lise, hun blev lidt flov.
For Inge-Lise var nøgen, ja, et kort stykke tid
og Svend sad bagved, og ku’ ikke se en skid.
At gøre jeres selskab, har altid været rart
det, det så er endt med, har ikke altid været for smart.
Hos jer er der hygge, og man føler sig velkommen
og som et ekstra plus, noget godt mad til vommen.
Når svend fortæller historier, ka’ man godt føle sig beæret
der er altid sidste nyt fra Oksbøl, ja, og så militæret.
Vi ved at i er aktive, og knokler som en hest
hvem ved, er vi heldige, at se jer til jeres egen fest.
Men nok om det, vi skal videre med dagen
i skal blot vide, at jeres venskab er sagen.
Kære Inge-Lise, kære Svend, tak fordi i ville se os i dag
meningen var ellers, i sku’ ha’ haft det glatte lag.
Men ved nærmere eftertanke, er tilbageholdenhed nok bedst
vi vil jo gerne inviteres med, til jeres næste fest.
Som personer er i herlige, vi ka’ li’ jeres jargon
derfor kommer der nu en lille ting, pakket ind i en ballon.
En mors tale til sin 18 årige datter.
Kære Mille, kære Buzzi, kære Michelle.
Et klogt ordsprog siger, ”kært barn har mange navne”,
det passer godt på dig, med alt det du formår at favne.
Du har altid været kærlig og omsorgsfuld, ja lige fra lille,
alle mennesker skal have det godt, gøre alt du gerne ville.
Når du hørte om hjemløse mennesker, der boede på gaden,
bekymrede det dig meget, for ”hvor fra får de mon maden”?
Du brugte alle dine sparepenge, når du skulle ud for at gå,
ved pølsevognen handlede du, så de stakler lidt mad kunne få.
Med dit kærlige væsen, tror vi ikke der er nogen der undrer sig,
over at du i en alder af kun 13, så kærligheden krydse din vej.
Der mødte du din helt, xxxxx, og i har været kærester lige siden,
men mange andre ting har du jo bedrevet, op igennem tiden.
Fra din tid på xxxx Skolen, har du mange søde veninder,
du har klaret dig rigtigt flot, skønt skolelysten til tider forsvinder.
Det kan være svært at være mor, til en selvstændig teenager datter,
så der har været episoder, med såvel surhed som sjov og latter.
En aften ville du støvsuge dit værelse, klokken var ca. halv tolv,
for der var du nemlig frisk, skønt vi andre var ved at gå kold.
Da du fik et ”nej”, kan det nok være at trutmunden kom frem,
du blev ”skide” sur, hvor på du hamrede din dør i, rigtig slem.
To minutter senere, kom du trampende ind igennem stuen,
da du ikke måtte støvsuge, var der andet der kunne passe ”fruen”.
Skønt det var midt om natten, ville du demonstrativt kikke en Dvd,
der fik vi os et stille grin, da du gik forbi soveværelset, kunne vi se.
Du havde sat dig ovenpå en Dvd, og kun med g-strengstrusser på,
så er det jo klart at sådan en plastikskive, til ballerne klistre må.
Apropos det med dine kælenavne, Mille eller Buzzi, det duer,
men siger jeg Michelle, kikker du forskrækket og tror jeg er sur.
Folkeskolen er slut, nu er det xxxx Gymnasium, og på tredje år,
du har klaret dig helt fantastisk, og så flotte karakterer du får.
Du stiler nu efter universitetet, for der kan du nemlig læse til læge,
så med din omsorg for mennesker, deres sundhed du kan præge.
Men du skal huske en vigtig ting, læger bliver tilkaldt både dag og nat,
så der går det sandelig ikke, at du din mobiltelefon på lydløs har sat.
Og selv om du i dag elsker din seng, og at sove meget længe,
så er det op på lakridserne, hvis man som læge vil tjene penge.
Dine sprogkundskaber er fantastiske, det er faktisk ret brydende,
du kan jo blandt andet tale Arabisk, og det så ganske flydende.
Kurdisk forstår du også, og kan ret godt tale deres sprog,
alene dette fortæller os, at du faktisk er temmelig klog.
Dejlige søstre to det har du, såvel biologisk som tilflyttet,
tætte og kærlige bånd, har i tre tøser heldigvis sluttet.
Vi er stolte af dig, papfar xxxxx, din mor og din far Søren,
vi vil altid støtte og hjælpe dig, i al din laden og gøren.
Se nu synes jeg faktisk, at min tale til dig er blevet temmelig lang,
så for ligesom at få sluttet af, så kommer der nu en lille sang.
Til en 60 års fødselsdag.
Kære Birgitte.
Datter, mor, samleverske, storesøster, farmor, moster, faster
og svigerinde,
Ja, med så mange titler, burde det vel være muligt at finde,
En hel masse sjove, kærlige, pinlige og gode egenskaber,
nu tænker du allerede ”ja ja, han står bare der og gaber”
Ved han overhovedet hvad det er, han står og snakker om,
alle her inde ved da, at jeg altid har været både sød og from.
Og jeg har altid været et forbillede, for mine søstre og min bror,
hvis ikke i tror mig, ja så kan i da bare lige spørge min mor.
Men nej kære Birgitte, den går sgu ikke med dig,
nu skal alle vide, hvad du har bedrevet på din vej.
Når du fortæller og er ivrig, så slår du helt vildt med hovedet,
Ja det er til tider så heftigt, at dit hår det bliver helt rodet.
Det klarer du så lige med en håndevending, og sikke et held,
at en diskussion aldrig blir’ så voldsom, det ender med et piskesmæld.
Din latter og impulsivitet den smitter, så når festen den går allerbedst,
Ja, det kan være du lige vil demonstrere, hvordan man leger hest.
På en bænk du sad i Skagen, folk gik glade og sommerklædte forbi,
Borgmesteren fra Århus, ja han kunne åbenbart også miljøet li’.
Da du så han kom vraltende og svedende, slæbende sin store mave afsted,
Da udbrød du, hej Flemming, nå jeg kan se du har taget rejsekufferten med.
I en kø i Bilka, en mand stod i vejen, ja sikke noget unødigt pjat,
du sagde prompte, flyt dig, eller jeg laver din røv om til en sommerhat.
Vi har snakket, spurgt, skrevet alt ned, ja fra Herodes til Pilatus,
men da vi så satte os ned, for at gøre den endelige status.
Da så vi på hinanden og sagde, ”i guderne den tale bliver alt for lang”,
så derfor kære Birgitte og fødselar, kommer der her i stedet en sang.
En datters tale, i forbindelse med forældrenes guldbryllup..
Kæreste mor og kæreste far,
hvor er det dejligt, vi stadig jer har.
Over jer, alderdommen den ikke sejrer,
og nu vi alle, jeres guldbryllup fejrer.
Bryllup blev holdt den 22. november 1958,
med det kan i tro, vi er mange der er tilfreds.
Det hele startede med et tivoli, der kom til byen,
der arbejdede en ung gut, og mor var der som et lyn.
Kærlighed ved første blik, se det kan vi ikke vide,
men en ting er sikkert, i kunne hinanden lide.
Fiona blev stedet, hvor i jobbede samtidigt,
hvem ved, måske var jobbet der så smidigt.
At udleje biler, var kun en del af jeres færden,
i hvert tilfælde, så kom Kim pludselig til verden.
Så valgte du far, at prøve Entreprenør branchen,
og du mor, med konserves og børnepasning tog chancen.
Alt sammen skete, da I i Lollandsgade boede,
der var det så far, mere på et Visevært job troede.
I flyttede fra Lollandsgade, og til Jens Juelsvej,
pludselig syntes I, at tivoli livet var sej.
Med Fyns Tivoli, rejste vi hele Danmark tyndt,
og vendte først hjem igen, når vinteren var begyndt.
Men livet skulle være andet, end at leve som nomade,
så derfor købte I nu et hus i Skt. Jørgens Gade.
Ved T. Lund Larsen, ville far et job nu ha’,
mens mor som hjemmehjælper, vaskede ”bagdele” af.
”Et nyt job” tænkte far, det kan vel altid lune,
så du startede derefter, ved Odense Kommune.
Nu blev I enige om, at forlade Skt. Jørgens Gade slænget,
og i stedet købte I jer så, et hus på Ejbyvænget.
Familieforøgelse, det blev med stor glæde mødt,
lille Isabella, som det første barnebarn blev født.
Så skete der ikke mere, før der var gået nogle år,
der kom så lille Nina, nummer to barnebarn I får.
Nu er vi pludseligt mange, ja stærkt kan det gå,
når både Kim og jeg, nye ægtefæller sku’ få.
Jeg fik Jan, Simon og David, og jeg sku’ nok mene,
det er dejligt Kim fandt Elsebeth, Tine og Lene.
Far, du gik på pension, sagde til jobbet farvel,
Mor fulgte efter, for nu sku’ tiden slås ihjel.
Ikke med tivoli, til det var I nu blevet for gamle,
men I ku’ da altid gå rundt, med noget gammelt lort og skramle.
Så I tog på markeder, ja både ude og inde,
sådanne steder, man utrolige ting kan finde.
Men et kørekort til dig mor, blev aldrig til noget,
af det kan man godt grine, da årsagen er lidt fjoget.
At køre bil i en smøre hal, kan vel være ganske normalt,
men da far rev bildøren op, du næsten kørte galt.
For dig far er biler, jo bare noget man skal købe,
nogen har holdt længere end andre, kan vi røbe.
Kræmmer markeder betyder stadig meget, ja for jer begge to,
I kreerer og sælger alt, fra strikket nissetøj til lysestager af hestesko.
Dog kan vi nu observere, at der også lokker andre kriterier,
I har nemlig fået øjnene op, for en helt ny verden af ferier.
Noget nyt skal der til, om det så er et sprængt vandrør,
det har nemlig resulteret i, at I bruger penge som aldrig før.
Skønt forsikringen betalte, ja for alt det der fik vandskade,
købte I nye gulve – møbler – fladskærm og bil, se så var I glade.
Når vi andre tager på ferie, kan hjælpen ej blive større,
I sørger både for hus og hund, og for at firmaet det kører.
Når du far driller mor, burde hun dig måske tøjre,
i steder siger hun blot, ”du kan få en lige højre”.
Vi synes alle det er stærkt gjort, at I har kvittet tobakken,
I elsker hinanden, og intet kan få jer ned med nakken.
Far, du triller tommelfingre, og fanger guld i næsen,
men nå, som pensionist må man jo ikke være kræsen.
Til den bedste dessert, vi ved I begge siger ”mum”,
det er jo sveskegrød, og godt med flødeskum.
Vi elsker jer begge, og vi ved I er der som en ørn,
hvis vi har brug for hjælp, børn – svigerbørn og børnebørn.
Et hjerteligt tillykke, med jeres meget store dag,
de kærligste lykønskninger, fra hele familien af.
Mor og fars tale til deres 18 årige datter.
Mor =
Rødt.
Far = Sort.
Samtidigt = Understreget.
Som enhver tale starter, så siger vi
kæreste Line,
for en gang skyld må du prøve på, ikke at grine.
Vi har gravet i minder, og fundet en masse,
vi vil dig rose, men så sandelig også gasse.
Sidst vi for dig festede, der havde du dåbskjolen på,
pastor Grabas døbte dig, nu for konfirmationen han stå.
Vi tror han må kende dig, og til din nysgerrighed,
og måske lige så meget, til din utålmodighed.
Omkring konfirmationsforberedelse, fik du et par breve,
hvor han skrev, hvis du med ventetiden ikke kan leve.
Kan jeg oplyse om gudstjeneste, hver søndag kl. 10,
i Sct. Mikkels Kirke, så kik du bare forbi.
Man må altid komme, for at få guds ord leveret,
om man så tyvstarter, blir man ikke diskvalificeret.
I kirken du kom, til såvel bryllup som konfirmation,
intet blev forsømt, og en rigtig god situation.
Du oplevede med moster, der i kirken sku synge,
musik stilen ja, den fik dig nok ikke til at gynge.
Nu vil vi så prøve, at vende blikket tilbage,
ja helt til dengang, du kun var ganske få dage.
Måske skulle vi starte, helt fra begyndelsen a’,
5 uger lå jeg på Holbæk Sygehus, før Line sagde goddag.
Og 5 uger for tidligt, kom du alligevel til verden,
en bestemt lille dame, du sku’ nok vise at ”du er den”.
Slanger blev proppet i dig, det ku’ du ikke li’,
så sonden den hev du ud, så snart den var sat i.
En uge var gået, pludselig fik jeg så beskeden,
”vi kommer hjem nu”, se der kom jeg til sveden.
Jeg fik stammet frem, ”jamen, det kan du da ikke”,
der var ølflasker overalt, så hvor sku’ Line ligge.
Ringede til mormor, ”nu får du sgu’ travlt, Fru Hansen”,
ved fælles hjælp, ja… der klarede vi skansen.
Ja, det gik jo fint, det mest nødvendige var klaret,
en ting er sikkert, din statistiske hjerne havde du bevaret.
Hver gang Line spiste og sov, blev der ført protokol,
det hele blev regnet sammen, bare sådan.. for kontrol.
De der kender Henrik, kan scenariet sig forestille,
ingen sku’ ændre noget, eller ved Line tiderne pille.
Så røg statistikken, nærmest lige med ét klik,
det frygtelige var sket, du havde fået kolik.
Din mor kaldte det, ”når far kommer hjem kolik”,
det passede lige med, når du på mig fik kik.
I 3 måneder skreg du, hver dag til klokken 24,
Det blev temmelig dyrt, kan vi sige uden at lyve.
Du led virkelig under det, og noget måtte vi gøre,
så du blev sat i bilen, bare af sted, ud at køre.
På motorvejen i flere timer, så faldt du endelig til ro,
benzin selskaberne elskede dig, det kan du lige tro.
At komme tilbage til indkørslen, var vi altid nervøs’,
ofte vågnede du der, og ”så brød helvede løs”.
Om det var fordi du skreg så højt, vides ikke engang,
men 10 gange det første år, din trommehinde sprang.
Penicillin sammen med kolik, det kan svække et øre,
i dag en god undskyldning, hvis du bare ikke vil høre.
Men du kæmpede og holdt ud, på trods af din mor og far,
til tider følte vi os utilstrækkelige, det var slet ikke rar’.
Men nu står vi så her, og snart 14 år er der gået,
og husk, du skal ikke markere, hvis du vil sige noget.
I dag må du komme til orde, uden først at række hånden op,
Karina har nemlig ingen taletid, det er sikkert helt i top.
På et punkt er du faktisk din storesøster overlegen,
du er vokset hende over hovedet, og går rigtigt te’en.
50 centimeter er du groet, og det på bare 5 år,
mon vi alle skal kikke opad, når du som 20 årig står.
Karinas venner, se de kan faktisk være ret fine,
specielt hvis du er sjov, og kan få dem til at grine.
En anerkendelse fra deres side, det er en herlig sag,
Og når det sker, så har du en fantastisk god dag.
Du siger din mening, til tider det vi andre kun tænker,
ved tvivlspørgsmål, du meget gerne dit input skænker.
Karina var i tvivl, omkring en kæreste hun skælvede,
du sagde ”kan du ikke forstå at han elsker dig, for helvede”.
Musik, dans og sang, det kan rigtigt få dig op at gynge,
engang skulle du, ved en skolekomedie synge.
Klaverspillet til melodien, det lød ikke helt normalt,
men du sang bare videre, som om intet var galt.
Et kamera det har man da, til at tage billeder med,
måske har du misforstået det Line, et eller andet sted.
Et kamera det bruger man, til f.eks. en festivitas,
men når vi vil tage billeder, så er der aldrig mere plads.
Kameraet er fyldt op, og billederne de er da fine,
problemet er bare, de er alle selvportrætter af Line.
Bliver du ved på den måde, kan du måske med lidt held,
ende med at blive fotograf, eller måske fotomodel.
Din fra er begejstret, når han på din beklædning kikker,
og mindst lige så tilfreds, når i din seng du ligger.
Du har Arsenal reklamer, på både T-shirt og sengetøj,
kan nævne deres holdopstilling, se det gør jo far lidt høj.
Far skal være der for dig, du har ingen tålmodighed,
svarer han ikke på telefonen, så får han en SMS besked.
Hvert minut sender du en ny, lige til han kan forstå,
at nu er det altså nu, han telefonen tage må.
En poet påstod engang, at ”morgenstund har guld i mund”,
så skulle han prøve at bo hos os, bare lige en enkelt stund.
Tandbørste, lak og fladjern, samt et musikanlæg der drøner,
at en morgenstund er fredfyldt, det hører til gamle skrøner.
Når du kommer hjem fra skole, så bør lektierne stå for tur,
men der har du en hel anden mening, du har din egen kur.
Det er ikke så underligt, at din koncentration går á lave,
når TV, Sms’er og
ITunes
, blandes med en skoleopgave.
Og Webcam, og Facebook, det må vi endelig ikke forglemme,
utroligt dine karakterer siger, at du faktisk er langt fremme.
En engelsklærer udtalte, ”med så lille en indsats, der er du god”,
hvis du lave mere, kunne det blive helt vildt, vi forstod.
Trods det at dine holdninger er faste, er du en god kammerat,
du har humor og omsorg, gode sociale relationer, det er rart.
Ekstrem omsorgsfuld det er du, og dit sidste nye bud,
familiemedlemmer kan være rolige, du har delt englekort ud.
os hver især vil du passe på, og med det er vi godt tilfreds,
men det er da ikke så underligt, hvis du ind imellem får stress.
Ja faktisk har du så travlt, du til tider glemmer dine egne lyster,
god opførsel... er det mon arveligt? prøv at se hvor vi os bryster.
For din mor og jeg har gået i ”flinkeskole”, og det var vildt,
så mon ikke vi har lidt af æren, trods det at vi har været skilt.
Robert Lembke udtalte engang, med et klart syn som en ørn,
”bortset fra forældre, ved alle mennesker, hvordan man opdrager børn”.
Noget lignende kunne godt være kommet, fra din gudmor Helle,
vi husker udmærket, hvad hun til din barnedåb ku’ fortælle.
Man udvælger gudmor og faddere, for gode manerer og skikke,
I kan stadigvæk nå at supplere, men nå… det lader vi ligge.
Når Claudia og Nadia kommer til Slagelse, så skal I på turne,
du har en god kontakt til din gudmor, og bliv endelig ved med det.
Det kan godt være at onkel Tommy, han river sig lidt i håret,
han overtog din mobilregning, vi griner, og slår os lidt på låret.
Du ringer nemlig ofte til farmor og farfar, for at høre,
om alt går efter planen, og hvad der sådan sig rører.
Med ”olderne” skal du også snakke, om hvordan det er gået,
de skal nødvendigvis vide, om du en kæreste har fået.
Men du hygger dig med onkel Tommy, Signe, Sophie og Nikolaj,
specielt Nikolaj og vi ved, han betyder noget særligt for dig.
Thailand, flere gange Ægypten, Mallorca, Italien
Valdisere
,
er nogle af dine feriemål, men der er sandelig også flere.
Du elsker at tilbringe tid, sammen med familien Dencker,
ja rent faktisk dit 2. hjem, de dig kærligt der skænker.
På Malta med morfar og Jytte, med Dorthe i et sommerhus,
sammen med Victoria, Smilla, Filuca, det var det store sus.
Med mormor, Esben og moster, til Jylland 2 gange du forsvandt,
der fik du lidt kulturforståelse, så hvor man Guldhornene fandt.
Du er en fantastisk pige, med en pragtfuld smittende latter,
den kan bryde ud rent spontant, ikke altid vi det fatter.
Pludseligt under aftensmaden, ser du noget, og skriger af grin,
en gang imellem sku’ man tro, at du har fået lidt for meget vin.
Et godt humør, en god drivkraft, og en personlig karakter,
gode holdninger du besidder, og meget, meget mer’.
Din stædighed er stor, når du med os argumenterer,
det kan være hårdt, men efterhånden vi accepterer.
Hvad du vil være når du blir voksen, sygeplejerske, direktør,
hvis mor og jeg skal råde dig, blir det alt efter hvem du spør’.
Gå efter at tjene penge, eller efter det job du bedst kan lide,
det skal være helt op til dig, for kun du kan det vide.
Det spændende ungdomsliv, der nu for alvor skal til at starte,
det er vi voksne misundelige på, fordi vi ikke længere har det.
Vi har så meget andet, hvormed vi voksne kan hygge sig,
og en af vores store opgaver, det er at hjælpe dig godt på vej.
Du skal love os at du altid, vil passe rigtigt godt på dig selv,
måske lidt ekstra meget, første gang du skal prøve dit held.
Brug gum… gum… gum…, ja rigeligt med solcreme,
du ved at solen kan give, en frygtelig grim eksem.
Jamen dog, som du stammer, det må jeg vist klarer lille mand,
det som far han mener, det er at du skal bruge din forstand.
Og ikke tyggegummi, eller vingummi som man bare sluger,
nej du ved… det der gummi, som kun drengene de bruger.
Nu skal du ikke stå der, og gøre problemet voldsomt større,
for vi har jo aftalt at Line, skal bo hjemme til hun fylder 40.
Ja ja, nu får vi så se, om vi kan holde på hende så længe,
men kæreste Line, hvis du til et godt råd engang sku’ trænge.
Så er vi her som den støtte, du kan bruge op gennem livet,
og lige meget hvad der sker, så vil en ting være givet.
Vi elsker dig meget højt, og ved du hvad kære Line,
hvis du ikke kan holde dig, så er det nu tilladt at grine.
Kære line, tillykke med dagen. Tak fordi du blev en del af vores liv.
Mettes tale til onkel.